Du er ikke alene – Jeg har dig

hos mig møder du nærvær, tillid og medfølelse

mit forløb med dig

respektfuld guiden og hjælpsomme værktøjer

Vi arbejder sammen om det du ønsker at gøre mere af i livet. Så du kan gøre og handle i retning af et liv, der er meningsfuldt og vigtigt for dig.

At forandre adfærd, det du gør, den måde du handler på, er et indre stykke arbejde. Jeg støtter og guider dig på denne rejse. Du er ikke alene.

Mit ønske for dig er, at du hos mig finder hjælpsomme værktøjer. At du vil opnå åbenhed, nærvær og engagement til at leve det liv, der giver mening og har betydning for dig.

Erfaring

ACT coach · diætist · mindfulness instruktør

Jeg er certificeret ACT Coach og igang med den 2-årige ACT Efteruddannelse. Jeg er desuden autoriseret klinisk diætist. Herudover er jeg certificeret MBSR mindfulness instruktør.

Som diætist, har jeg indtil for kort tid siden, arbejdet i et kommunalt sundhedscenter. Her har jeg i alle årene arbejdet forebyggende med livsstilsforløb, og behandlende med specifikke diagnoser. Behandlende forstået på den måde, at mad blev en del af behandlingen i forhold til Diabetes-2, KOL eller kræft.

Jeg er optaget af, hvad mad betyder og kan gøre for os og ved os i livet. I sygdom, såvel som i alle andre sammenhænge.

Uanset hvordan eller hvem jeg har mødt i mit arbejde, er vi altid sammen stødt på den opdagelse, at mad, krop, sygdom, livssituation og meget andet,  giver tanker og følelser, som vi er nødt til at forholde os til, kigge på og arbejde med. Det mentale arbejde skal med. I forhold til os selv, og i forhold til de mennesker vi har omkring os.

At arbejde som ACT Coach og diætist i kombination med mindfulness, giver en fantastisk palette af muligheder, for at bringe nærvær og bevidsthed til den indre og mentale rejse, der er med til at skabe forandring.

Min rejse

hvor er jeg i dag?

Jeg har selv i mit liv, og efterhånden lange arbejdsliv, haft en udefinerbar længsel og søgen. Noget, der i lang tid gav mig et reaktionsmønster, der ikke altid var særligt hjælpsomt for mig eller for mine nærmeste. I min søgen har jeg haft brug for en, til at guide mig trygt igennem, også når jeg var og er sårbar, eller viser en ikke særlig attraktiv side af mig selv.

Uddannelsen som ACT Coach fra ACT Danmark, har givet mig de opdagelser og konkrete værktøjer jeg har savnet. I stedet for at tale og læse om forandring, gik jeg til at forstå, til at turde og til at gøre forandring.

At arbejde med og blive klar på min retning, mine værdier, både i forhold til mig selv, men også de mennesker jeg har i mit liv, har gjort det tydeligere for mig at tage skridt i den retning, jeg gerne vil leve mit liv. Gøre det jeg gerne vil.

Mine kerneværdier:

Autencitet   ·  Tillid   ·   Medfølelse   ·   Lethed

Er jeg så i mål, altid glad og lykkelig…?
Øh nej! Jeg er stadig på rejse. Men jeg rejser med min bagage på en anden måde end tidligere.
Jeg vil glæde mig til at være en del af din rejse.

{
Anja

Hos Tina har jeg fået en dybere selvindsigt og mere selvværd ved at erfare, at jeg ikke er mine tanker, og at jeg er go’ nok i mig selv, står ved mig selv, siger fra og mener det. Tina er empatisk, erfaren, imødekommende, en ildsjæl der brænder for sin sag og er meget tillidsvækkende. Et eksempel: Tina skabte for mig et rum af tillid, uden at dømme, hvor jeg kunne udtrykke et af mine inderste og hemmeligste områder, hvor jeg kunne fortælle om min tilgang til træning og kost, som jeg ikke har kunne gøre til nogen før, selv efter mange år ved den samme psykolog.

Nanna

Jeg har i mit forløb hos Tina lært, at jeg ikke kan blive kvit med de svære og smertefulde følelser eller tanker, men jeg kan lade dem være en del af mig. Det giver mig en slags fred og i virkeligheden gør det mig til et større og mere rummeligt menneske. – også over for andre!

SIMONE

I mine samtaler med Tina har jeg oplevet en stor tryghed og ro. Hun har ligesom været mit form for anker. Det har givet mig tillid til at åbne op for og dele noget meget skamfuldt. Tinas ro har gjort det muligt for mig at være sårbar. Jeg har altid følt mig mødt og set. Jeg har brugt så meget energi på at gemme mig, skamme mig, dunke mig selv oveni hovedet. Når det ind i mellem besøger mig igen, hører jeg Tina spørge mig… ”hvad ville jeg se dig gøre, hvis…”

N. Kvorning

Terapiformen ACT har for mig betydet at være med nogle af mine svære og ubehagelige følelser i stedet for at kæmpe imod dem. Jeg har kæmpet en del med mig selv i mit liv, og det bliver jeg aldrig helt fri af. Men sammen med Tina har jeg fået styr på kampens bestanddele, som har gjort den mindre skræmmende og lettere at håndtere. Tina er tillidsvækkende og god til at følge op på de emner, vi har drøftet. Tina har med omsorg og stor respekt for mine udfordringer synliggjort muligheden for at handle og reagere anderledes i svære situationer, ved brugen af ACT-terapiens teknikker.

Anonym

Tina lod mig ved første session vælge 3 “begreber” ud af mange muligheder, som havde værdi for mig. De skulle være mine fyrtårne og vise mig en retning at bevæge mig mod – fremover. Til mine ACT sessioner har Tina hele tiden guidet mig i den retning, holdt snuden i sporet om man vil. Tina gav mig opgaver, som bekræftede mig i, at mine værdier er vigtige for mig. Og dyrker jeg værdierne, sker der positive forandringer i mit liv. Jeg bliver også betragtet på en anden måde af andre, når jeg har mine værdier i hånden. Jeg føler selv, at jeg har mere værdi.

Mette

Jeg har deltaget i et lille mindfulness forløb på 4 gange ved Tina.

Jeg meldte mig til, fordi jeg faktisk har haft lidt modstand på joken om mindfulness, men jeg har fået rigtig meget brugbart med herfra.

Jeg blev især opmærksom på mine “automat” reaktioner. Det har været en fed AHA oplevelse. Særligt roen, de små meditationsøvelser og de blide bevægelser var super.

Som formidler er Tina troværdig og ærlig, og har en god stemme til mindfulness og de guidede øvelser.

deltagere fra mindfulness intro forløb

Intro til mindfulness var for mig ro og forkælelse for krop og sind. Havde det godt bagefter, følte mig afspændt. Jeg var overrasket over, at mine smerter forsvandt. Tina guider behageligt og roligt.

Det var en meget fin intro til hvad mindfulness er, og hvad det kan. Det var en meget behagelig oplevelse, som kan mærkes både i krop og sjæl. De guidede øvelser var gode og i et tilpas afslappet tempo. Svært at finde noget der kunne være bedre. Det var en dejlig gave på en søndag. 

Mindfulness er for mig hidtil ukendt land, så denne intro har været spændende i forhold til at lære, hvordan det kan anvendes og hvad det egentligt er godt for. Det var en let og overskuelig intro, med hverdagseksempler på, hvornår og hvordan mindfulness kan anvendes. Især godt at mærke effekten på egen krop. Tina er utrolig god til at formidle, rolig, let forståelig og behagelig. Det har været en god oplevelse fra ende til anden.

Introen til mindfulness har givet mig lyst til at meditere endnu oftere. Særligt den liggende meditation og den ro der hurtigt kom var dejlig for mig. Tina har en god og enormt rolig måde at formidle på. Hun har en afslappende stemme der skaber en afslappende stemning. Hun burde indtale det. 

Ulla

Tusinde tak for 2 dejlige samtaler.

Jeg finder ro og tryghed hos dig.

Du er engageret og lyttende, og jeg kan virkelig mærke, du er tilstede.

Du udfordrer mig med dine spørgsmål. Sætter mine tanker igang. Åbner nye døre i mine tanker, jeg ikke var bekendt med. Tak Tina, jeg vender tilbage til dig. 

Book en gratis og gensidig uforpligtende samtale

er jeg den rette for dig?